JOB HOS OUTBACK COMPANY
Rengøringsmedarbejder
Skal du være med til at forsyne de danske festivaler med funklende rent udstyr?
I Outback Company leverer vi hele sommeren køkkenudstyr til alle de danske festivaler. Til dette leder vi efter en rengøringsmedarbejder, som kan hjælpe os med at rengøre storkøkkenudstyr når det kommer hjem fra én festival og inden det skal videre til næste.
Jobbet består af:
- At rengøre udstyr i takt med det kommer tilbage fra kunden.
- At holde en høj standard på rengøringen, da udstyret altid skal kunne bestå en fødevarekontrol.
- At holde styr på, hvad der skal først videre ud fra en liste du får fra os.
Vi leder efter dig som:
- Er motiveret og forstår vigtigheden af, at udstyret er ordentligt rent inden det sendes ud til næste kunde.
- Kan arbejde selvstændigt men selvfølgelig med backup og ledelse fra os.
- Er fleksibel, da jobbet ikke altid er 8-16 – til gengæld kan vi ofte tilpasse arbejdstiderne så de passer til din hverdag.
- Bidrager til en god stemning på teamet og er mødestabil.
Om os:
Vi er en lille virksomhed, som de sidste 25 år har leveret udstyr, logistik og service til alle landets festivaler. For os er det afgørende, at vores kunder altid kan regne med fantastisk service, ordentlige produkter og at vi leverer til tiden – når man laver festival dur det ikke først at komme når musikken spiller!
I løbet af sommersæsonen løber vi rigtig stærkt og vi leder derfor efter en person, som vil være med til at give den en skalle hen over sommeren.
Du bliver en del af vores lille team, hvor vi spiser frokost sammen, hygger, passer på hinanden og altid forsøger at holde humøret højt – især når det går rigtig stærkt.
Vi har stor fokus på arbejdsmiljø og bæredygtighed og arbejder løbende på at bruge rengøringsmidler, som er så lidt belastende for miljøet som muligt.
Ansættelse er pr. d. 15. april eller 1. maj og løber som udgangspunkt frem til 30. september.
Ansøgning sendes til hello@outbackcompany.dk


LAGERMEDARBEJDER
Skal du være med til at forsyne de danske festivaler med udstyr?
I Outback Company leverer vi hele sommeren udstyr til alle de danske festivaler. Vi leder derfor efter en lagermedarbejder, som kan hjælpe os med at pakke bestillinger på bilerne, levere udstyr og få det tilbage på hylderne efter endt udleje.
Jobbet består af:
- Klargøring og pakning af storkøkkenudstyr.
- Levering af udstyr til kunderne.
- Lagerarbejde, som er div forefaldende opgaver, hvis du er super handy og kan fikse en ovn eller andet teknisk udstyr vil det være virkelig fedt, men det er ikke et krav.
Vi søger dig som:
- Er motiveret og forstår vigtigheden af god service til kunderne.
- Kan arbejde selvstændigt og er vandt til at finde gode løsninger
- Er fleksibel, da jobbet ikke altid er 8-16 – til gengæld kan vi ofte tilpasse arbejdstiderne så de passer til din hverdag.
- Bidrager med god stemning på teamet og er mødestabil
- Har truck certifikat
- I den bedste af alle verdener har du et CE lastbilkørekort, men dette er ikke et krav
- Kan fikse praktiske ting på lagret og være med til at vedligeholde udstyret
Om os
Vi er en lille virksomhed, som de sidste 25 år har leveret udstyr, logistik og service til alle landets festivaler. For os er det afgørende, at vores kunder altid kan regne med fantastisk service, ordentlige produkter og at vi leverer til tiden – når man laver festival dur det ikke først at komme når musikken spiller!
I løbet af sommersæsonen løber vi rigtig stærkt og vi leder derfor efter en person, som vil være med til at give den en skalle hen over sommeren.
Du bliver en del af vores lille team, hvor vi spiser frokost sammen, hygger, passer på hinanden og altid forsøger at holde humøret højt – især når det går rigtig stærkt.
Ansættelsen vil være fra 15. maj og som udgangspunkt frem til 30. september .
Ansøgning sendes til hello@outbackcompany.dk




DET LAVER VI OGSÅ

OUBACK OVERLAND
Når man lever af at lave festivaller og events, så blev der pludselig meget stille da corona-krisen indtræf i 2020. Vi brugte tiden på både at rydde op og smide ud, men også på at starte en ny virksomhed op, som længe har været vores ferie-passion.
Outback Overland sælger tagtelte og markiser til biler samt alt det lækre udstyr man ellers skal eje når man skal holde ferie med et telt på taget af bilen.
Vi tror, at vi alle fremover i højere grad skal rejse og opleve verden på en ny og mere bæredygtig måde. Vi håber, at vi med Outback Overland kan inspirere flere mennesker til at tage ud og opleve naturen med et tagtelt på ryggen.
Derfor har vi i 2022 indrettet en del af Outback Companys lokaler i Gadstrup til showroom for Outback Overland.
Du er selvfølgelig velkommen til at følge med ovre på Facebook, se hele vores udvalg på hjemmesiden lige her eller (aller bedst) komme forbi vores showroom og se det hele ‘live’!
REAL WAY TO DAKAR
I Outback Company løber vi virkelig stærkt i sommerhalvåret og så er der noget mere stille i vinterhalvåret. Den ‘fritid’ har vi i 9 år valgt at fylde ud med at deltage som serviceteam i rallyet Real Way to Dakar.
Da rallyets grundlægger kastede håndklædet i ringen i 2018 besluttede Kasper sig, sammen med sin gode ven Jacob, at købe rallyet og drive det videre.
The Real Way to Dakar kører hvert år i januar fra Marokko til Dakar og tager udgangspunkt i det originale Dakar Rallys ruter (Dakar bliver i dag kørt i Saudi Arabien) og ikke mindst Thierry Sabines oprindelig vision om et rally, som var tilgængeligt for de fleste. Vi lægger vægt på sammenhold og at gøre rally-oplevelsen tilgængelig for helt almindelige mennesker. Dermed ikke sagt, at det er nemt at deltage…
Er du interesseret i at høre mere om rallyet, så kan du læse mere ovre på vores hjemmeside.
