Vælg en side

BAG OM OUTBACK COMPANY

HISTORIEN OM OUTBACK

Bag Outback Company står Kasper van Deurs, som tilbage i 1998 startede virksomheden. Virksomheden startede på en industrigrund i Sydhavnen i København, hvor der der i dag ligger fantastiske boliger.

Virksomheden er flere gange vokset ud af lagerlokaler og i 2015 købte Outback Company en gammel nedlagt fabrik i Gadstrup, udenfor Roskilde, som vi langsomt har istandsat.

Lokalerne danner i dag ramme om både Outback Company og Outback Overland.

Når sommersæsonen er på sit højeste består Outback Company af en god håndfuld dygtige folk, som har været en del af firmaet i årevis. Sammen gør vi det nemt for virksomheder at planlægge, opbygge og afvikle fantastiske events og festivaller.

VORES MISSION

Vi bestræber os på, at være en tæt samarbejdspartner for vores kunder og sidder gerne med i planlægningsfasen af projekter, så vi har styr på de praktiske behov og kan forudse eventuelle udfordringer.

Selv om vi af og til “bare” leverer en lastbil med udstyr til et event, så oplever vi den største værdi for kunden (og den sjoveste arbejdsdag for os), når vi får lov at få fingrene lidt længere ned i projekterne.

Har du brug for en praktisk sparringspartner, så står vi klar! Det er der vi oplever, at vi i den grad leverer varen ud over, hvad kunden ellers oplever.

DET LAVER VI OGSÅ

OUBACK OVERLAND

Når man lever af at lave festivaller og events, så blev der pludselig meget stille da corona-krisen indtræf i 2020. Vi brugte tiden på både at rydde op og smide ud, men også på at starte en ny virksomhed op, som længe har været vores ferie-passion. 

Outback Overland sælger tagtelte og markiser til biler samt alt det lækre udstyr man ellers skal eje når man skal holde ferie med et telt på taget af bilen. 

Vi tror, at vi alle fremover i højere grad skal rejse og opleve verden på en ny og mere bæredygtig måde. Vi håber, at vi med Outback Overland kan inspirere flere mennesker til at tage ud og opleve naturen med et tagtelt på ryggen. 

Derfor har vi i 2022 indrettet en del af Outback Companys lokaler i Gadstrup til showroom for Outback Overland. 

Du er selvfølgelig velkommen til at følge med ovre på Facebook, se hele vores udvalg på hjemmesiden lige her eller (aller bedst) komme forbi vores showroom og se det hele ‘live’! 

REAL WAY TO DAKAR

I Outback Company løber vi virkelig stærkt i sommerhalvåret og så er der noget mere stille i vinterhalvåret. Den ‘fritid’ har vi i 9 år valgt at fylde ud med at deltage som serviceteam i rallyet Real Way to Dakar. 

Da rallyets grundlægger kastede håndklædet i ringen i 2018 besluttede Kasper sig, sammen med sin gode ven Jacob, at købe rallyet og drive det videre. 

The Real Way to Dakar kører hvert år i januar fra Marokko til Dakar og tager udgangspunkt i det originale Dakar Rallys ruter (Dakar bliver i dag kørt i Saudi Arabien) og ikke mindst Thierry Sabines oprindelig vision om et rally, som var tilgængeligt for de fleste. Vi lægger vægt på sammenhold og at gøre rally-oplevelsen tilgængelig for helt almindelige mennesker. Dermed ikke sagt, at det er nemt at deltage… 

Er du interesseret i at høre mere om rallyet, så kan du læse mere ovre på vores hjemmeside.